God og tilstrækkelig vejledning i prøvetagning har stor betydning for den totale analysekvalitet.

Betydningen af  præanalytiske faktorer (patientforberedelse, døgnvariation, prøvetagningsteknik m.m.) kan belyses af, at den biologiske variations andel af totalvariationen på analysesvaret kan være mange gange større end den tekniske, analytiske variation.

Dette betyder, at standardisering af de præanalytiske faktorer er en af de vigtigste indsatser der kan gøres for at forbedre kvaliteten af analyseresultaterne og dermed få større klinisk nytte.