Røntgen
Traditionel røntgenundersøgelse er fortsat den billed-diagnostiske metode, som benyttes mest.

Hvordan?
Vi anvender den mest moderne digitalteknik, således at røntgenbillederne automatisk overføres til en computerskærm. Det betyder også, at røntgendosis er mindre sammenlignet med andre metoder. Under undersøgelsen bliver man placeret mellem røntgenrøret og detektorerne, der opfanger røntgenstrålerne. hvorved der dannes billeder af kropsdelen, som umiddelbart kan ses på computerskærmen.

Nyttigt at vide inden undersøgelsen
i tilfælde af at man er gravid, bedes dette oplyst, således at fosteret kan beskyttes imod stråler. Der vil i de fleste tilfælde kunne anvendes andre undersøgelsesmetoder som fx ultralyd eller MR-scanning. Der er derfor altid vigtigt, at vi ved, om du er gravid eller kan være gravid.

Røntgen-undersøgelserne udføres af en radiograf.